Jeg havde besluttet mig for, at bestille tid til en test af min løbestil. Så mig ind i sportsforretningen og her fik jeg skam også en tid - på onsdag kl. 11 - glæder mig helt vildt :hopper op og ned: (altså kun i fantasien, ik ;o)
Herefter får jeg lige lyst til at kigge på lidt løbetøj og vi rykker over i den afdeling:
Ekspedient:
Jeg har det her lækre sæt (han rækker mig et sort løbesæt)
Mig:
Ja, det ser fint ud. Er det noget værd? (får det til at lyde som om, at jeg vil sælge lortet og tjene kassen på det, så jeg giver mig selv et "doh" indvendigt)
Ekspedient:
Ja - det er bestemt en god kvalitet. Og så er det sat på tilbud lige nu til halv pris.
Mig:
(jeg kigger på prismærket og opdager, at det har kostet 600 kr). Ja tak - jeg vil gerne prøve det. Har I en str. mindre i jakken, da jeg tror, den vil være lige lovlig stor til mig?
Ekspedient:
Jeg tror altså, at jakken passer dig helt fint - prøv den lige!
Mig:
Altså - jeg plejer ALTID at skulle have jakken lidt mindre og den slår aldrig fejl. Kender trods alt min kropsbygning (sender ham et sådan lidt hoverende blik)
Jeg tager tøjet med ind og prøver det. Da jeg er færdig, går jeg ud til ekspedienten igen og han spørger til, hvordan pasformen var.
Mig:
Øhmm... jeg er lidt flov nu (kigger ned) - du kan sgu dit kram, for jakken passede perfekt.
Ekspedient:
Det var godt.
Nu er jeg så ydmyg, at han får mig prakket to løbetrøjer og et par løbestrømper på, inden jeg forsvinder ud af forretningen 550 kr fattigere.
................
Men altså - 400 kr er da også lidt at spare ;o)
9 gravelruter i Midtsjælland med GPX-filer
1 måned siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar